Sundhedsteknologisk Serviceprogram

dk_neg_logo

Life Science Innovation har i programperioden 2017 – 2020 modtaget midler fra regionalfonden til at gennemføre ”sundhedsteknologisk serviceprogram” i Nordjylland. Formålet er at sætte virksomhedernes udvikling i centrum ved at koble erhvervslivet med de offentlige behov og viden fra AAU, UCN og SOSU Nord i nye samarbejder.


Samarbejdet skal bestå af minimum 3 smv’er og en offentlig eller offentligt lignende videninstitution med ekspertise inden for den konkrete teknologi/viden. Samarbejdet kan søge om støtte på op til 750.000kr, og det skal være konkrete behov og kendskab til markedets- og kundernes behov, der skal være styrende for den innovative indsats og innovationen skal ske på baggrund af en kommerciel tilgang. 


Indsatsen skal udmønte sig i koncepter til nye produkter eller løsninger, herunder både varer og tjenesteydelser. Outputtet kan være et koncept, som fx en prototype, mock- up, tegning eller plan.

 

I projektet er der afsat midler til:

  • Projektarbejde baseret på faktisk løn
  • Konsulentbistand fra eksterne leverandører

Du kan læse nærmere om hele projektet i velkomstmappen



Projektfaser

Skærmbillede 2018-02-16 kl. 11.46.51


Idéfasen

Har du en ide, så kan du indsende din projektidé via LSI´s hjemmeside. Du vil herefter indenfor 2 uger blive kontaktet og få muligheden for et afklarende møde af din ide. 


Ansøgningsfasen 

I ansøgningsfasen udfyldes et ansøgningsskema og et udkast til budget for projektet. Et ekspertpanel vurderer projektet på baggrund af ansøgningsskemaet og dernæst udvælger Life Science Innovations bestyrelse de endelige projekter.

Når ansøgningen er godkendt skal deltagerne enten udfylde et startsskema for private virksomheder eller en erklæring for de offentlige institutioner


Projektfasen 

De virksomheder som får støtte vil overgå til projektfasen, hvor hovedparten af aktiviteterne i sundhedsteknologisk serviceprogram sker. Formålet er her at få udviklet de koncepter og/eller prototyper, som er beskrevet i ansøgningsskemaet. Deltagerne skal alle anvende timeregistreringsskemaer og lave et individuelt samtykkeskema (Samtykkeskema behøves ikke ved registreringer efter 25/5-2018) .

Afslutningsfasen

I slutningen af projektet skal der sammen med Life Science Innovation laves en afsluttende workshop og en afrapportering til EU. Denne afrapportering skal beskrive projektets vigtigste resultater, læringen i projektet og hvorledes projektet er forankret fremadrettet.  


Kontakt

For mere information - Kontakt Programansvarlig Ulrik Appel 



Dokumenter


Velkomstmappen

Læs mere

Ansøgningsskema

Læs mere

Udkast - Budget

Læs mere

Startskema for privat virksomheder

Læs mere

Erklæring for de offentlige institutioner

Læs mere

Timeregistreringsskema

Læs mere

Samtykkeskema

Læs mere

Ulrik Appel

Programansvarlig

Tlf.: 25 20 54 53

E-mail: uap@lsi-nd.dk



Datasikkerhed

Projekter, der modtager EU-tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden, skal overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. 

Der henvises til www.datatilsynet.dk for nærmere information om forordningen og databeskyttelsesloven.


Alle medarbejdere og deltagere, der er tilknyttet et regionalfonds- eller socialfondsprojekt, skal informeres om deres rettigheder efter databeskyttelsesloven. 

Det betyder, at partnerne skal informere alle medarbejdere og deltagere på et projekt om deres rettigheder. Dette kan gøres via følgende link: Datasikkerhed



Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.